Photobook Week Aarhus 2021

Photobook Week Aarhus 2021

From October 14, 2021 16:00 until October 17, 2021 16:00

At Galleri Image, Arkitektskolen Aarhus, Dokk1

Posted by Galleri Image

Categories: DANSK SEKTION KOMMENDE ARRANGEMENTER

Hits: 347


Photobook Week Aarhus (PWA) afholdes d. 14. - 17. oktober 2021.

I løbet af de sidste syv år har Photobook Week Aarhus vokset sig til en af de absolut vigtigste begivenheder for fotobogselskere verden over. Med en lang række udstillinger, talks og paneldiskussioner stiller PWA skarpt på fotobogens rolle og udvikling igennem tiden, og festivalen er på mange måder blevet et særligt samlingspunkt - en 'fotobogens tænketank' - som er bredt anerkendt for dets atmosfære og ånd. 

Efter at have undersøgt temaerne Fladhed (2019) og Serialitet (2020), vil dette års udgave af Photobook Week Aarhus fokusere på Bevægelse og Overgange. Programmet for PWA 2021 favner således alt fra samtidstematikker som migration, globalisering og postkolonialisme til kunstbevægelserne Dada og Fluxus.
I samarbejde med PWAs store netværk af danske og internationale museer og biblioteker, vil vi i år udvide vores udstillinger med kunstobjekter, historiske rejseguides og regnskabsbøger, der vil blive udstillet side om side med kunst- og fotobøger. Vi ser festivalen som en begivenhed, der understreger bibliotekets relevans som et rum for kontemplation, koncentration og kreativitet, hvor bogen kan skifte mellem at være en kilde til viden og en materiel støtte for kunstnerisk praksis. I år vil vi særligt sætte fokus på fotobogens produktion i lande så som Grønland, Caribien og Kaukasusregionen.

Læs mere om Photobook Week Aarhus på http://photobookweek.org/ eller følg med på Facebook og Instagram for løbende informationer og updates.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Galleri Image stiftede Photobook Week Aarhus i 2014, og har siden samarbejdet med Arkitektskolen Aarhus om at organisere festivalen. PWA fokuserer på den voksende internationale interesse for fotobøger og repræsenterer en løbende undersøgelse af mediets rolle og udvikling.

Photobook Week Aarhus formidler til den brede offentlighed såvel som til de, der arbejder professionelt med fotobogen og fotografiet - uanset om de gør det fra et kunstnerisk, formidlingsmæssigt eller akademisk udgangspunkt. Brugerinddragelse, åbenhed og dialog er nøgleord i henhold til festivalens form og indhold, og Photobook Week Aarhus har derfor altid lagt stor vægt på at invitere en lang række udstillere og oplægsholdere, der kan formidle fotobogen i et tværfagligt perspektiv. Det har således været muligt at udstille vigtige men svært tilgængelige fotobøger, som er blevet diskuteret af internationale og nordiske fotoforskere, fotografer, ledende kuratorer, arkitekter og mange andre kvalificerede bidragsydere.

Photobook Week Aarhus 2021 er støttet af Politiken-Fonden, Dreyers Fond, Det Obelske Familiefond, Kulturudviklingspuljen (Aarhus Kommune), Frimodt-Heineke Fonden, Instituto Camões og Portugals Ambassade i Danmark.