ScreenShots: Desire and Automated Image

ScreenShots: Desire and Automated Image

From March 08, 2019 16:00 until April 28, 2019 17:00

At Galleri Image

Posted by Galleri Image

Categories: DANSK SEKTION KOMMENDE ARRANGEMENTER

Hits: 4342


Udstillingen ScreenShots: Desire and Automated Image undersøger billedet og dets produktionsformer, som i dag i stigende grad er baseret på computerteknologier. 3D computergrafik, skærmopløsningsprotokoller og maskinlæringsalgoritmer er nogle af de moderne teknologier som er en del af billedskabelsesprocesserne. Samtidig fastholder sociale mediers billedindfangelse- og billeddelingsskulturer billeder og bidrager til deres produktion igennem dagligt arbejde, når filtre tilføjes, billeder tagges og data opbevares. Tilsammen er disse processer en del af de computerskabte billedproduktionsøkologier. Screenshot-formatet, som originalt blev brugt til at repræsentere menneske-computer interaktioner i computerassisteret design, anses her for at være en æstetisk form som faciliterer repræsentationen af computerprocesser, og samtidig er det også altid en ufærdig og igangværende proces i sig selv. På den måde kan screenshots blive anset for at indfange en process, der bliver til et billede, som er algoritmisk, subjektivt og i netværket.

Kunstnerne i udstillingen gør brug af screenshots egenskaber som et medie og værktøj. De udfordrer traditionelle forståelser af computerteknologier ved at indsætte deres begær og kroppe sammen med data og computerteknologi for at blive en del af billedskabelsesprocessen. De trækker på kroppen og dens bevægelse (geo-lokaliseret, tagged, profileret) i en billedskabelsesproces, som blotlægger det moderne digitale billedes materielle, performede og operationelle natur. 
De deltagende kunstnere er: Anna Ridler, Kristoffer Ørum, LaTurbo Avedon, Michael Mandiberg, Petra Cortright, Rosemary Lee, Sarah Schorr, Sebastian Lütgert a.k.a. Robert Luxemburg, Winnie Soon. 
Kurateret af: Magdalena Tyżlik-Carver

Gå ikke glip af kurator-talken og denne udstilling, som løber frem til d. 28. april på Galleri Image, Vestergade 29, Aarhus. 

Fernisering og åbningsperformance: Fre, 08.03.2019  17.00-19.00 Galleri Image, Vestergade 29, 8000 Aarhus C
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, afdelingen for Digital Design på Aarhus Universitet, Forskningscentret for Mennesker og IT på Aarhus Universitet, Kulturudviklingspuljen, Aarhus Kommune, Den amerikanske ambassade og Grosserer L. F. Foghts Fond.

Grafik design af Joana Chicau.