In Search of Memory af Lebohang Kganye

Seneste nyt fra Galleri Image

In Search of Memory af Lebohang Kganye

Fra May 04, 2023 16:00 til June 25, 2023 17:00

Fernisering:

Hits: 201

In Search of Memory af Lebohang Kganye

Lebohang Kganyes udstilling In Search of Memory er baseret på hendes værkserie af samme navn, der udforsker emner om Sydafrikas fortid og fremtid. Serien viser papir udklippet fra apartheidfotografier i Sydafrika, som er sat ind i hvide bokse og affotograferet. Kganye har i arbejdet med ”In Search of Memory” ladet sig inspirere af den Malawiske forfatter Muthi Nhlemas science fiction-novelle ”TA O'REVA”, som skildrer en alternativ historieskrivning gennem flere tidslinjer i et postapokalyptisk Sydafrika. Kganye har konstrueret seks scener inspireret af novellen, som på forskellig vis krydser igennem novellen, men også ind i Sydafrikas apartheidfortid, og påvirkningen i nutiden og, ikke mindst, i fremtiden. Med ”In Search for Memory” udfordrer hun forestillingen om en sammenhængende erindret fortid og ideen om, at vi kan rekonstruere verden i erindringen med virkelighedstro minder. Scenerne bliver præsenteret i udstillingen både med fotografi og video, og sigter mod en øget bevidsthed om, at erindring ikke er kronologisk, men udgøres af undertrykte og forestillede fragmenter af minder, der både er individuelle og kollektive.

Lebohang Kganye (f. 1990) er sydafrikansk billedkunstner født i Johannesburg, hvor hun stadig bor og arbejder. Hun er bl.a. uddannet fra Market Photo Workshop og University of Johannesburg, og er nu master studerende hos Witwatersrand University, Sydafrika. Kganye repræsenterede i 2022 Sydafrika på Venedig Biennalen, og har tidligere udstillet på Musée d’Art Moderne de Paris og Camera Austria. Hun arbejder hovedsageligt med video og fotografi, ofte med temaer centreret omkring apartheid både historisk, i nutiden og i fremtiden. Hun er netop nu aktuel med udstillingen Haufi nyana? I’ve come to take you home på Foam Museum i Amsterdam, og er den 16nde vinder af deres pris Foam Paul Huf Award.  
https://www.lebohangkganye.co.za/

Foto: Coalesced with the night’s dew, 2020 fra ”In Search of Memory”