Nyheder

Talk: Conversations About Time and Technology
2021-03-19 14:23:51
Galleri Image præsenterer talken "Conversations about Time and Technology" med billedkunstnerne Rebecca Krasnik, Sophia Ioannou Gjerding og Mark Tholander, modereret af Magdalena Tyżlik-Carver, lektor ved Aarhus Universitet. Talken blev afholdt d. 6. marts 2021 i forbindelse med Rebecca Krasniks udstilling Time Times Three og kan opleves i sin fulde længde på Galleri Images Vimeoside.
Læs mere

The Image Collection - Photographic Art Works
Siden grundlæggelsen af Galleri Image i 1977 har vi kunnet præsentere et væld af danske såvel som internationale fotografer af høj kvalitet. I 2011 påbegyndte vi arbejdet med at oprette The Image Collection. Dette fotografiske arkiv, som er baseret på generøse kunstnerdonationer af værker, der har været udstillet på galleriet, har på få år opnået et betydeligt omfang og en stor forskelligartethed.
Galleri Images 35-års jubilæum blev i 2012 markeret med en storstilet udstilling med titlen En Samling, skabt af kunstneren Lasse Krog Møller, som tog udgangspunkt i værker og artefakter fundet i galleriets gemmer. I forbindelse med udstillingen i Galleri Image opstod der en idé om at skabe en publikation med udgangspunkt i de fotobaserede medier, som indholdsmæssigt skulle behandle samlingsfænomenet visuelt og litterært.
En bogudgivelse om fotokunst og samlinger i ét og samme værk er ikke tidligere set i denne form. Den anerkendte spanske kunstner og kurator Joan Fontcuberta tog imod vores invitation og skrev en tekst om samlinger til vores bog. Den danske Phd. og Post.Doc. Louise Wolthers har skrevet en tekst om samlinger til bogen og Lasse Krog Møller bidrager også til bogen med en tekst og billeder fra sin udstilling. The Image Collection kan derfor både ses som et visuelt uddrag af Galleri Images lange historie samt som et tværsnit af den moderne fotografi.
Bogen er på 144 sider, helbind med lærredsovertræk, illustreret i farver, redigeret af Minik Busk Langkjær, grafisk tilrettelagt af Lasse Krog Møller og trykt hos Narayana Press.
Pris: 140 kr.
The Image Collection udgives med støtte fra: Kulturudviklingspuljen, Aarhus Kommune, Ny Carlsbergfondet, Grosserer L. F. Foghts Fond, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, Sonning Fonden og CAC Fonden.