I et samarbejde mellem Galleri Image, ASSINGA (en kollaboration mellem rum46, Nuuk Kunstmuseum og Aarhus Feminist Collective) og Art Weekend Aarhus præsenteredes symposiet Blikke på Grønland, som blev afholdt i Det Grønlandske Hus Aarhus. Symposiet faciliterede oplæg og diskussioner, som kommer til at omhandle forskellige indgangsvinkler til kunst fra og om Grønland.
Symposiet blev arrangeret i forlængelse af den igangværende udstilling på Galleri Image Good Hope Keepers and the Mirrored Portraits of the Ocean af den grønlandske kunstner Inuuteq Storch. Udstillingen viser kontrasten mellem 1800-tallets og nutidens Grønland. Inuuteq Storchs egne samtidsfotografier af sin fødeby, Sisimiut, mødes med værker fra 1889-1935 taget af Grønlands første fotograf John “Ujuut” Møller, og bringes sammen hen over et spænd på mere end 100 år, der udforsker stedsidentitetens udvikling set fra det grønlandske folks eget perspektiv.