Galleri Image
 
Omtale
Image Collection
Salg af kataloger
Ansøgning / application
 


Følg Image på Facebook

 

 

Galleri Image

in english

Galleri Image er et ikke-kommercielt galleri, som har til formål at vise national og international foto- og videokunst med det sigte at udbrede kendskabet til fotografisk kunst af høj kvalitet. Galleriet blev stiftet i 1977 i Århus af en kreds af fotokunstnere og fotokunstinteresserede. Det var skandinaviens allerførste galleri for fotografi og var igennem flere år tilmed det eneste galleri af sin art i Danmark.

Gennem udstillingsarbejde i over 30 år har galleriet opnået stor anseelse i internationale fotokredse. Galleri Image har været en betydelig medspiller for udviklingen, formidlingen og for anerkendelsen af fotografi som værende en vigtig og ligeværdig kunstform herhjemme.

Galleriet har i årenes løb vist fotokunst af internationale hovednavne som Duane Michals, Diane Arbus, Christer Strömholm, Allen Ginsberg, Martin Parr, Luis Gonzalez Palma, Anthony Haughey, Kyungwoo Chun og Amy Stein. Inden for de senere år har udstillingsrummene præsenteret værker af danske fotografer såsom Joakim Eskildsen, Birgitta Lund, Nicolai Howalt, Søren Lose, Astrid Kruse Jensen, Pia Arke, Ebbe Stub Wittrup, Trine Søndergård og Adam Jeppesen.

Galleri Image viser 8-10 udstillinger om året. Disse ledsages næsten altid af et katalog - en vigtig dokumentation for både publikum, kunstner og historieskrivningen. Desuden afholdes oftest artist talks og seminarer, som vedrører den aktuelle udstilling. I forbindelse med større gruppeudstillinger samarbejder Galleri Image med andre udstillingssteder i Aarhus såsom Århus Kunstbygning.