"Love´s Exile"
af den costarikanske fotograf Jaime-David Tischler.
28. august – 26. september 2004
Fernisering: fredag den 27. august kl. 16 - 18
Las aguas prohibidas ll El evangelio gay
Jaime-David
Tischler er født i 1960, San José, Costa Rica. Han har
afsluttet sine jurastudier, men har aldrig praktiseret
faget. I stedet har han studeret fotografi i Spanien
og USA, og arbejdet som kunstner siden. Hans arbejde
er blevet vist internationalt i gallerier, museer og
biennaler, bl.a. den 49. Biennale i Venedig.
Jaime-David Tischlers udstilling undersøger fænomenerne
skønhed, seksualitet og død. Billederne er delvist selvbiografiske,
men drejer også omkring universelle spørgsmål. Udstillingen
kredser om to gensidigt forbundne temaer, tid og begær,
ud fra den betragtning, at begæret er et resultat af
vores pinefulde bevidsthed omkring tiden. Projektet
tilnærmer sig det erotiske, ikke som en kropslig ting,
men som en metafysisk frygt for døden og forfaldet,
udløst af spildt ungdom. Samtidig læner Tischlers arbejde
sig uundgåeligt op ad fotografiets rolle som en katalysator
for skønhed og som bevarer og genopdager af erindringer.
Jaime-David Tischler siger om sit arbejde: 'Mine billeder
er om de løgne og sammensværgelser, der er opfundet
med det formål at slippe væk fra visheden om døden'.
Jaime-David Tischler's arbejde er baseret på hans personlige
erfaringer i livet, dybt knyttet til hans følelsesliv,
hans identitet og til refleksioner over hans egen tilstedeværelse
i livet. En af de store kvaliteter i Tischler's arbejde
har været det sublime udtryk - også i nogle af hans
mest kontroversielle arbejder, som fremviser ham selv
og hans partner i en homosexual akt.
I forbindelse med udstillingen publicerer Galleri image
et katalog med tekst af Louise Wolthers.