|
|
10. april 1977 blev foreningen Image - Center for Fotografi dannet. Den stiftende
generalforsamling blev afholdt på Tunø hos fiskerparret Ina g Peter, i hvis hus vi
havde indlogeret os. De selv flyttede ud i køkkenet og i et baglokale. Stedet var
eminent og på en måde også et paradoks, idet den stiftende handling skete under
Peter og Inas sofastykke - et fotografi i stor forstørrelse af deres datter som barn
optaget og arrange ret i en så intens komposition, at det straks førte ens tanker
henpå W. Eugen Smiths fotografi fra 1946 "On the walk to Paradise".
Begge var billeder, der dels indehold den fotografiske essens og barnets sind og
det at drage ud i lyset for at opdage det nye og ukendte. Image blev med andre
ord ikke stiftet i ånden af "Hjorten og Skovsøen" som sofastykke. Så dette måtte
være den optimale ramme for at føre den ide ud i livet,som opstod pådet kursus
i "FOTOGRAFI SOM KUNST" som blev holdt af den amerikanske fotograf
Fred Licht i løbet af vinteren 1976-77. På dette kursus var billedet, kunstneren i
billedet, skabelsesprocessen og fotografiets placering i forhold til de øvrige
kunstneriske udsagn det det essentielle. Teknik var nødvendig og dermed basta.
Med dette kursus og dets indhold blev ideen om at skabe et sted til udbredelsen
af fotografien som en egentlig kunstart på højde med de andre mere og mere
uundgåelig. Resultatet af mødet hos Ina og Peter blev at foreningen Image blev
en realitet og at den første udstilling blev åbnet i et nyindrettede fotografisk galleri
i Mejlgade 16 i Aarhus.
Carsten langkilde / Samsø 2002
|
|