• Fra August 09, 2019 til September 08, 2019
    Fernisering:
    Sted: Galleri Image Vestergade 29, 8000 Aarhus, Danmark
    Fredag d. 9. august åbner Galleri Image gruppeudstillingen Staged Salvations kurateret af Lovro Japundžić, som består af værker af kunstnere udvalgt blandt deltagerne i PARALLEL - European Photobased Platforms anden cyklus: André Viking (
    DK), Nils Stelte (DE), og Rocco Venezia (IT).Staged Salvations udforsker idéen om ritualer brugt i et forsøg på at overvinde en virkelighed der pludselig føles som en byrde. I udstillingen transformeres elementer af den materielle kultur til symboler og kreative værktøjer der bliver brugt i performancelignende handlinger som initierer forskellige tilgange til selvrefleksion indenfor diverse fællesskaber, hvilket muliggør en ny forløsning og tilfredsstillelse.  I forbindelse med ustillingen blev der udgivet et katalog af samme navn.Fernisering: d. 9 august fra kl. 16-18. Artist talks: d. 10 august fra kl. 14-15:30 med Lovro Japundžić og kunstnerne.9. august  | 8. september 2019Lovro Japundžić (f. 1990) fra Zagreb, Kroatien er cand.mag i kunst og sociologi. Han arbejder som kurator ved Miroslav Kraljevic Galleriet (GMK) i Zagreb, hvor han organiserede sit første soloshow, og som assisterende kurator for Organ Vida Photography Festival. Udover sin kuratering, arbejder han som producer for BADco. - en kollaborativ performance gruppe, og er også med til at styre gruppen Ziva Muzika, som bringer grænsebrydende elektronisk musik til hans hjemby, Zagreb. Han skriver løbende essays og kunstanmeldelser for lokale og internationale blade.André Viking (f. 1989) er en dansk billedkunstner, som bor og arbejder i København. Han er uddannet på KBH Film og Fotoskole I 2012 og færdiggjorde derefter sit studie på The International Center of Photography, hvor han vandt to ICP legater. Med en stæk tro på fotografierts subjektive omend universelle sprog, trækker André Viking spor fra oldtidshistorie og -myter for at udforkse forholdet mellem betydning, sandhed og fiktion. Vikings værker har været udstillet international, blandt andet på Copenhagen Photo Festival og Filter Space, Chicago. Nils Stelte (f. 1989) er en tysk fotokunstner, som bor og arbejder I Berlin. Han er uddannet på the Ostkreuz School of Photography og har en bachelor I Samfundsvidenskab fra Humboldt Universitet, Berlin. Han benytter sin baggrund indenfor samfundsvidenskab, når han udforsker ændringer i sociopolitiske overbevisninger i sine værker, og undersøger deres indflydelse på individet. Hans værk In Security vandt førstepræmien ved Münzenberg Forum og blev udvalgt og udstillet på Darmstädter Tage der Fotografie, Young PhotoBook – The PhooBook Museum af Markus Schaden, Copenhagen Photo Festival, Athens Photo Festival og Lumix Festival.Rocco Venezia (f. 1991) er en italiensk billedkunstner der hovedsageligt arbejder indenfor fotografi. Mytologi, literatur og den politiske og økonomiske situation I Europa er fokuspunkterne i hans værker. Han blev uddannet med honours I Dokumentarisk Fotografi ved Newport University, South Wales. Udover hans fotografiske virke, arbejder Rooco som kurator og producent for PHmuseum, og  han er medstifter af Photo Meliggoi, et fotografisk residensprogram i Grækenland. Staged Salvations er en del af PARALLEL - European Photobased Platform, som er et initiativ støttet af Europa-Komissionen gennem deres kulturprogram Creative Europe, der arbejder for at styrke nye kunstnere og fremme samarbejdet i Europas fotografiske kunstverden. Du kan læse mere om PARALLEL her.Udstillingen er støttet af Europa-Kommissionen gennem deres kulturprogram Creative Europe, Statens Kunstfond, Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse og Kulturudviklingspuljen (Aarhus Kommune).Foto: Rocco Venezia
    Categories: DANSK SEKTION KOMMENDE ARRANGEMENTER
  • Fra September 13, 2019 til November 03, 2019
    Fernisering:
    Sted: Galleri Image Vestergade 29, 8000 Aarhus, Danmark
    Fernisering: Fredag d. 13. september 2019 kl. 16:00 - 18:00 på Galleri Image, Vestergade 29, 8000 Aarhus C Galleri Image vil afholde et seminar om udstillingen med lektor i digital æstetik og design Lone Koefoed Hansen, sommerfugleekspert, biolog (Ph
    D) Anne Erlend Eskildsen og kunstner Signe Klejs lørdag d. 28. september kl 14:00.En sommerfugls vingeslag kan forårsage en orkan på den anden side af jorden. Sådan lyder en populær udlægning af kaosteorien, som beskriver hvordan små forandringer i udgangspunktet, kan få enorm betydning i senere stadier af en proces. Udstillingen BLOWN AWAY tager afsæt i kaosteorien og peger på at menneskelige handlinger påvirker omgivelserne og har større konsekvenser end vi kan forudse. Forstår vi i tilstrækkelig grad at vi er et globalt fællesskab hvor alt og alle er under påvirkning? Hvordan tager vi afsked med det der forsvinder som en konsekvens af vores handlinger?Klejs kalder sin videoinstallation et Sommerfugle-Nekropolis da den består af et videoarkiv der gengiver farver og mønstre fra de mere end 12 dagsommerfuglearter der er uddøde i Danmark indenfor få årtier pga. forandringer i deres livsbetingelser. Sommerfuglene kaldes naturens termometre, da de reagerer hurtigt på miljømæssige udsving. Udbredelsen af landbruget og klimaforandringer påvirker flora og fauna og mere end halvdelen af sommerfuglearter herhjemme er derfor truede eller sårbare.I udstillingen er de uddøde arter gengivet i farvet sand, ligesom buddhisternes sandmandalaer – en munketradition der skal minde os om at intet varer evigt, hvor store symmetriske billeder skabes omhyggeligt af farvet sand og efter en tid destrueres under en rituel begivenhed, hvorefter sandet fordeles i naturen. I BLOWN AWAY blæses sommerfuglebillederne væk. Blæsten kommer fra vinddata i realtid fra havet sydøst for New Zealand – bogstaveligtalt talt den anden side af jorden. På den måde synliggøres en direkte påvirkning forårsaget af et lokalt vindforhold langt herfra. Klejs’ seneste værker har det fællestræk at de er foranderlige pga. påvirkning fra omgivelserne. Hun har bl.a. benyttet data fra solnedgangen og lokale vindforhold med henblik på at fremstille samspillet mellem miljø (natur) og værk (kultur).Signe Klejs (f. 1974) er en dansk kunstner uddannet fra Designskolen Kolding og Universität der Künste Berlin indenfor den eksperimenterende mediekunst. I hendes værker udfordrer hun potentialet i den digitale kunst gennem det, hun definerer som relationelle møder mellem krop, miljø og teknologi. Hun arbejder på tværs af kunstarter og hendes værker strækker sig over scenekunst, stedsspecifik kunst, installationer og tværmediale projekter. Hendes kunst har været udstillet over hele Scandinavien, i Europa, Asien og U.S.A. I forbindelse med Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017 har hun skabt værket Hesitation of Light. Siden maj 2019 har hendes permanente lysinstallation Zeitgeist præget Kvindemuseet i Aarhus’ facade.Du kan læse mere på hendes hjemmeside www.cygne.dk  Særligt tak til CAVI, Aarhus Universitet.Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Augustinus Fonden og Kulturudviklingspuljen (Aarhus Kommune)
    Categories: DANSK SEKTION KOMMENDE ARRANGEMENTER
  • Fra October 03, 2019 til October 06, 2019
    Fernisering:
    Sted: Aarhus
    I år vil fotobogsfestivalen Photobook Week Aarhus (PWA) finde sted fra d. 3-6. oktober, så sæt kryds i kalenderen dette efterår, hvor du kan glæde dig til 4 dage fyldt med spændende talks, udstillinger og bogmarked! Photobook Week Aarhus 2019 byder på et
    inspirerende program, hvor danske og internationale gæsteeksperter behandler temaet "Fladhed", blandt andet ignennem undersøgelser af fotobogens sider som et fladt rum, foldeud sider, og foldbare landekort, samt brugen af andre greb til at udfordre den flade side. Desuden vil festivalen blandt andet se tilbage på den banebrydende udstilling "New Topographics: Photographs of a Man-Altered Landscape" og dens påvirkning på landskabsfotografiet, præsentere kuraterede udstillinger med portugisiske og chilenske fotobøger, og vise en udstilling med "Asia 8", otte vindere af Steidl Book Award i samarbejde med Singapore International Photo Festival. Hold dig opdateret om programmet og læs om forrige udgaver af PWA på festivalens hjemmeside: http://photobookweek.org/ eller på Facebook. Photobook Week Aarhus afholdes for sjette gang og er et samarbejde mellem Galleri Image og Arkitektskolen Aarhus. I år vil PWA være en del af Art Weekend Aarhus. Photobook Week Aarhus repræsenterer en kontinuerlig undersøgelse af mediets rolle og udvikling. Festivalen er kurateret af danske og internationale eksperte under chefkurator Moritz Nuemüllers ledelse og af kuratorteamet: Anne Elisabeth Toft, Beate Cegielska and Jesper Rasmussen. Photobook Week Aarhus 2019 er støttet af Politiken Fonden, Det chilenske udenrigsministerium, Portugals ambassade og Kulturudviklingspuljen (Aarhus Kommune).
    Categories: DANSK SEKTION KOMMENDE ARRANGEMENTER
  • Fra November 08, 2019 til December 20, 2019
    Fernisering:
    Sted: Galleri Image Vestergade 29, 8000 Aarhus, Danmark
    I udstillingen gen-undersøger Ida Nissen, via forskellige ”historiske”, analoge teknikker, rummet mellem det synlige og det usynlige; et magisk rum, hvor nye visuelle fænomener kan opstå. Central er en serie af farvefotogrammer produceret i mørkekammerets
    lukkede sfære, uden brug af kamera. Skyggerne fra transparente materialer eksponeres på lysfølsomt papir. Blikket, som i gængs forstand er fotografens primære redskab, er heller ikke en del af processen på dette afgørende stadie, fordi arbejdet forgår i mørke. Billedernes tilblivelsesproces i farvemørkekammeret vil i udstillingen søges afspejlet i den rumlige installering og en særlig lyssætning omkring dem i komplementærfarver.
    Categories: DANSK SEKTION KOMMENDE ARRANGEMENTER
4 294 dk eventsf69a326d0f180b414743caba3900388b