Share

Nyheder

Seminar: Taktile Taktikker

Taktile taktikker 

Seminar om kunstneriske taktikker
     

Som en del af programmet omkring udstillingen “New Tactics – moving in a soft field” i Galleri Image afholdes seminaret “Taktile taktikker”.  

Seminaret fokuserer på kunstneres muligheder for at bruge materialer og teknikker taktisk og responderende i en post-fotografisk visuel kultur.   Hvad er samspillet mellem kunstner, teknologi og materialer? Og hvordan kan kunstnere forholde sig taktisk og responderende i samspil med omverdenen. Hvordan kan man handle igennem materialer og værker?     

Deltagere ved seminaret: 

Mette-Marie Zacher Sørensen Ph.d og adjunkt og post.doc ved Århus Universitet, inst. for Kommunikation og Kultur, forsker i kunst og nye teknologier. Taler ved seminaret om taktik, agens og kritisk grundighed med udgangspunkt i New Tactics-udstillingen.

Kristoffer Ørum Kunstner og en del af ”New Tactics – moving in a soft field”, Galleri Image Med udgangspunkt i værkerne ”Putin’s Nose” taler Kristoffer Ørum on identitetsskabelse som et både privat, kommercielt og politisk anliggende.

Jesper Rasmussen Kurator af udstillingen ”Photography to End All Photography” Igennem en introduktion til udstillingen ”Photography to End All Photography taler Jesper Rasmussen om udstillingens relevans i en digital billedkultur og om forskellige fotografers kunstneriske taktikker i det digitale billedfelt.   

Kirstine Autzen Kurator af udstillingen ”New Tactics – moving in a soft field”, Galleri Image. Kirstine giver en introduktion til ”New Tactics”.

Moderator Judith Schwarzbart    

Tilmelding på: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  

Sted: Det Jyske Kunstakademi / Galleri Image 

Programmet for dagen bliver offentliggjort inden længe :)

Seminaret arrangeres i forbindelse med Fotobiennalen 2018 af Galleri Image i samarbejde med Aarhus Universitet og Det Jyske Kunstakademi. 

Som en del af Fotobiennalen er der også udstillinger på BRANDTS - Museum for kunst & visuel kultur og Fotografisk Center, samt en Visionssalon d. 4. oktober arrangeret af Fotografisk Center i samarbejde med Bikubenfonden.

Se det fulde program her: www.fotobiennalen.dk.