Galleri Image har fornøjelsen
at præsentere udstillingen:
Galleri Image på Århus Kunstbygning
Kyungwoo Chun, Sydkorea
Being a Queen
28. august 1. november 2009

in
english >>
Se
pressemeddelelse >>>
"Being a Queen" tager udgangspunkt
i danskernes spejling i Dronning Margrethe, og projektet er en
hyldest til majestæten og hendes rolle i forhold til den
danske befolkning. Iagttagelserne af, hvilken betydning dronningen
har for befolkningens selvforståelse, tematiserer Kyungwoo
Chun i iscenesatte portrætter og videointerviews af danske
kvinder og mænd. De deltagende mener alle at have enten
fysiske eller mentale lighedspunkter med Hendes Majestæt
Dronning Margrethe. Det centrale i projektet er portrætterne,
hvor personerne individuelt er fotografisk eksponeret i tid alt
efter alder, mens de er iklædt en kopi af Dronning Margrethes
kjole. Med sit særlige kunstneriske kendetegn i form af
lang eksponeringstid skaber Kyungwoo Chun fascinerende og intense
portrætter, der ligeledes tematiserer det tidsmæssige
aspekt og fotomediets egen historie. Portrætterne afspejler
Chuns særlige fokus på, hvordan den fotografiske proces
både teknisk og konceptuelt synes at kunne indfange og reproducere
det fraværende.
Kyungwoo Chun søger dronningen i hvert enkelt menneske,
men finder det enkelte menneske i hver en dronning.
Udstillingen er støttet af
:
Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond, BG Fonden, Kulturudviklingspuljen
v. Århus Kommune, Helnan Marselis Hotel og Bruun Rasmussen
Kunstauktioner
Galleri Image
Vestergade 29
8000 Århus C
tel/fax: 8620 2429
mail: info@galleriimage.dk
web: www.galleriimage.dk