Galleri Image
 
Omtale
Image Collection
Salg af kataloger
Ansøgning / application
 


Følg Image på Facebook

 

Pressemeddelelse

DER ER EN DRONNING I OS ALLE

At sidde portræt som Hendes Majestæt Dronning Margrethe i fin kjole og med opsat hår, er måske en drøm, men i Århus Kunstbygning bliver det nu til virkelighed. Her vises en serie portrætter af kunstneren Kyungwoo Chun, hvor danske mænd og kvinder har siddet model som Hendes Majestæt.

To udstillinger præsenterer den sydkoreanske kunstner Kyungwoo Chun for det danske publikum i Århus:

"Being a Queen", Århus Kunstbygning 29. august - 1. november 2009
"Burden or Support", Galleri Image 29. august - 4. oktober 2009

Velkommen til fernisering fredag den 28. august 2009 kl. 15 på Galleri Image og kl. 17 i Århus Kunstbygning.

Kyungwoo Chun vil være til stede ved ferniseringerne.

"Being a Queen" i Århus Kunstbygning tager udgangspunkt i danskernes spejling i Hendes Majestæt Dronning Margrethe. I iscenesatte portrætter og videointerviews af danske kvinder og mænd tematiserer Kyungwoo Chun, hvilken betydning dronningen har for befolkningens selvforståelse. De deltagende mener alle at have enten fysiske eller mentale lighedspunkter med Hendes Majestæt, hvilket kommer til udtryk i en række videointerviews. Galleri Image har været vært for Kyungwoo Chun under hans DIVA ophold i Danmark. Alle personer i projektet har selv henvendt sig til kunstneren efter annoncering i dansk presse. "Being a Queen" består bl.a. af portrætter, hvor de enkelte modeller er fotograferet med forskellig eksponeringstid alt efter alder, mens de er iklædt en kopi af en af Dronning Margrethes kjoler. Kyungwoo Chun tematiserer derved et tidsmæssigt aspekt og også fotomediets egen historie. Mere umiddelbart viser portrætterne dronningen i hvert enkelt menneske, men også det enkelte menneske i hver en dronning.
Med udstillingen "Burden or Support" i Galleri Image vises 4 nyere videoværker af Kyungwoo Chun, der ofte er baseret på performances, hvor publikum inddrages. Flere af Kyungwoo Chuns videoer omhandler forholdet mellem individet og gruppen, og tematiserer relationer mellem mennesker. Udstillingen indbefatter fire videoværker: "Silence is Movement", "A Naming Game", "18 x 1 Minute" og "Burden or Support". Samspillet mellem individ og gruppe reflekteres i videoen "18 x 1 Minute", der samtidig tematiserer det individuelle i opfattelsen af tid. I performancen er det op til 9 personer at beslutte, hvornår 18 minutter er gået. Mellem gruppen og publikum er der et ur, kun synligt for publikum, der viser, hvor forskelligt 18 minutter opleves. Videoen "Burden or Support" er en performance, Kyungwoo Chun har udført flere steder med en gruppe mennesker, der ikke har mødt hinanden før. De sidder overfor hinanden på to bænke. Personerne bliver bedt om at række personen overfor deres hånd og får en legitim mulighed for at have fysisk kontakt med en fremmed for en begrænset periode. De to mennesker bliver indbyrdes afhængige og kan således både være en støtte eller en byrde for hinanden afhængig af, hvordan deres korte relation udvikler sig.

KYUNGWOO CHUN
er født i 1969 i Seoul. Kunstnerens arbejde er centreret omkring fotografiet og dette medies mange muligheder. Udover fotografi arbejder Chun også med video og performances. Han har bl.a. udstillet på Museum of Fine Arts, Houston, Gemeente Museum, Haag, Museet for Fotokunst i Odense, The Museum of Photography i Seoul og Museum für Kunst und Gewerbe i Hamborg og deltaget i performances og projekter i Düsseldorf, Barcelona, Seoul, Berlin, Prag, Liverpool, Lissabon og København.Museum of Fine Arts, og deltaget i performances og projekter i Düsseldorf, Barcelona, Seoul, Berlin, Prag, Liverpool, Lissabon og København. Düsseldorf, Barcelona, Seoul, Berlin, Prag, Liverpool, Lissabon og København.
Udstillingerne er tilrettelagt i samarbejde med The Hannan Museum of Photography, Seoul, Korea og er støttet af DIVA (Danish International Visual Arts Exchange Programme), Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond, BG Fonden, Kulturudviklingspuljen v. Århus Kommune, Helnan Marselis Hotel, Bruun Rasmussen Kunstauktioner og Miss D Konditori.

For yderligere information eller aftale om interview kontakt venligst:
Pernille Lyngsø, pl@aarhuskb.dk, tlf.: 86 20 60 53 (Århus Kunstbygning)
Beate Cegielska, info@galleriimage.dk, tlf.: 86 20 24 29 (Galleri Image)
Pressebilleder kan downloades fra: www.aarhuskunstbygning.dk

KOM TIL OMVISNING OG ARTIST TALK
Kyungwoo Chun holder en artist talk med Beate Cegielska fra Galleri Image søndag den 30. august kl. 15 i Århus Kunstbygning. Samme dag er der gratis omvisning i udstillingen, efterfulgt af en gratis kop kaffe eller the, kl. 14 i Århus Kunstbygning. Artist talk'en foregår på engelsk og alle er velkomne.

BEING A QUEEN I BAZAR VEST
"Being a Queen" udstillingen flyttes til Bazar Vest tirsdag den 1. september 2009 kl. 14-16, hvor Kyungwoo Chun udfører en performance.

BOGUDGIVELSE
I forbindelse med udstillingen udgives bogen "Being a Queen" med tekster af Louise Wolthers, Rune Gade og Boseul Shin. Bogen er trykt i samarbejde med The Hannan Museum of Photography, Århus Kunstbygning og Galleri Image. I Danmark distribueres bogen af Forlaget Vandkunsten.

Den 17. april 2010 på Dronning Margrethes 70 års fødselsdag udstilles "Being a Queen" på The Hennan Museum of Photography, Seoul i Korea.

Galleri Image
Vestergade 29
8000 Århus C
tel/fax: 8620 2429
mail: info@galleriimage.dk
web: www.galleriimage.dk