Galleri Image
 
omtale
samlingen
salg af kataloger
ansøgning / application
 

 

Galleri Image har fornøjelsen at præsentere udstillingen:

Galleri Image på Århus Kunstbygning

Katarzyna Kozyra, Polen

" In Art Dreams Come True"

29. august - 26. oktober

in english

Se billeder fra seminar Køn , krop og identitet i forbindelse med Katarzyna Kozyras udstilling.
Billeder Annette Iversen

Barokke eventyr, drag-queens, Snehvide med de syv små dværge, en amerikansk cheerleader og kastration er kun et lille udpluk af de scenarier, der møder beskueren i Katarzyna Kozyras univers.

Galleri Image viser i samarbejde med Århus Kunstbygning udvalgte videoer fra serien "In Art Dreams Come True". Samtidig er det Galleri Images stolthed at være med til at co-producere et helt nyt, og hermed det sidste værk i serien " A Summer Tale". Dette værk får sin verdenspremiere i Århus under denne udstilling.

Katarzyna Kozyras videoserie "In Art Dreams Come True" beskæftiger sig på en kompleks og konfronterende facon med menneskets eksistens. Hun arbejder med tematikker som identitet, køn og overskridelse af grænser. Ved brug af infiltration og afsløring konfronterer hun myter, tabuer og stereotyper og diskuterer herigennem konventioner for menneskets natur, opførsel i den sociale sfære og standarder for skønhed, køn og krop. I sine performance- og videoværker leger Kozyra med konventioner for kønsroller og tydeliggør den postmoderne opfattelse af kønnet som en performativ handling. Hun undersøger køns dikotomierne kvinde/mand og bruger i sine teatralske performances i bogstavelig forstand kønnet som et kostume, man kan tage af og på. Hun arbejder med transformation imellem kønnene og forsøger herved at nedbryde køns dikotomierne. Katarzyna Kozyra iscenesætter sig selv i forskellige kvinderoller, fra en operadiva til en cheerleader, fra Snehvide til en drag-queen og sætter her en diskussion i gang om, hvad en rigtig kvinde er.
Med sine grænseoverskridende iscenesættelser tvinger Katarzyna Kozyra beskueren til at reflektere over og efterprøve de etablerede normer. Hendes performative univers udfolder sig i et felt imellem kunst, drømme og virkelighed, der udfordrer og provokerer beskueren til aktivt at tage del i diskussionerne.

Katarzyna Kozyra har høstet stor anerkendelse gennem sin kunstneriske karriere og er også blevet prisbelønnet på Venedig Biennalen i 1999.

Udstillingen på Århus Kunstbygning er kurateret af Hanna Wróblewska, Zacheta National Gallery, Warszawa i samarbejde med Beate Cegielska, Galleri Image.

I forbindelse med udstillingen vil der blive afholdt et seminar om krop, køn og identitet ved foredragsholdere Rune Gade og Tina Raun lørdag den 27. september kl. 14.00 på Århus Kunstbygning. Se mere>>

Udstillingen er støttet af Kunststyrelsen, Kulturudviklingspuljen, Aarhus Kommune, Den Polske Ambassade, Calamus og Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck Fond og Montana..

Velkommen til fernisering fredag den 29. august 2008 Kl. 17 i Århus Kunstbygning.
Katarzyna Kozyra og Hanna Wróblewska vil være til stede under ferniseringen.


Galleri Image
Vestergade 29
8000 Århus C
tel/fax: 8620 2429
mail: info@galleriimage.dk
web: www.galleriimage.dk

til top>