Galleri Image har fornøjelsen
at præsentere udstillingen:
Angie Hicks, England
"Killing Time"
18. april -18. maj 2008

in english
Vand hældes ud på køkkengulvet.
Normalt vil vi tørre det op og lade gulvet tørre,
mens vi får andre vigtigere gøremål fra hånden.
Men Angie Hicks fastholder vores opmærksomhed på
den banale tørringsproces. Hun retter kameraet mod pauser,
der normalt bare skal overstås, og hendes værker
trækker ventetiden ud, så hverdagens små situationer
fremstår med ny humor og poesi.
Man siger ofte, at fotografiet
slår tiden ihjel, fordi det standser den. I Angie Hicks
foto- og videoværker er det omvendt: Her forlænges
tiden. At slå tiden ihjel, betyder også at udfylde
en ventetid, at prøve at undgå kedsomheden. Men
udstillingen Killing Time sætter i stedet
fokus på denne mellem-tid og bremser derved
vores normer for fremdrift og effektivitet.
I tre videoværker og en fotografisk
serie kaster Angie Hicks et skævt blik på de alt
for almindelige elementer i hverdagslivet, som når hun
lader banale handlinger gentages ud i det absurde og foreviger
dagligdags genstande på overdreven ophøjet vis.
Killing time tilbyder
os et nyt og overraskende perspektiv på tomhed og trummerum.
Udstillingen Killing Time
er kurateret af Louise Wolthers og er Angie Hicks første
udstilling i Danmark.
Udstillingen er støttet
af British Council.
Velkommen til fernisering torsdag
den 17. april 2008 kl. 16 -18
Lige efter fernisering afholdes
en artist talk med Angie Hicks kl. 18 i galleriets lokaler.
Angie Hicks (f. 1974) har studeret
Kunst ved Byam Shaw School of Art og Fotografi ved The Royal
College of Art, London. Hun har vundet flere priser og har bl.a.
udstillet i Lithauen, Østrig og London.
Angie Hicks vil være
til stede ved ferniseringen.
Galleri
Image inviterer til Artist Talk med Angie Hicks
Åbningstider: Tirsdag til
søndag kl. 13.00-17.00
Galleri Image
Vestergade 29
8000 Århus C
tel/fax: 8620 2429
mail: info@galleriimage.dk
web: www.galleriimage.dk