Galleri Image
 
omtale
samlingen
salg af kataloger
ansøgning / application
 
{lefttext}

 

Lisa M. Robinson, USA

”Snowbound”

6. -. 29. okt. 2006

in english * se flere billeder

Anmeldelse Aarhus Stiftstidende af Henrik Broch-Lips / in english

Lisa M. Robinsons billedserie ”Snowbound” er inspireret af den japanske digtform haiku. Ved at observere hverdagsting på nært hold søger hun skønheden gennem et ukompliceret sprog. Det formelle i hendes fotografiske værker er som haiku-digtningens minimalistiske og skarpe sprogbilleder. Lisa M. Robinsons fotografiske landskabsbilleder indbyder beskueren til at sætte farten ned og fordybe sig. Enkeltheden i de sneklædte landskaber er fængslende, og der er noget uvirkeligt, metafysisk over motiverne, trods det, at billederne tager afsæt i dagligdagens nære omgivelser og genstande. Fotografierne af den amerikanske kunstner er ikke tænkt som dokumentarisme. Hendes ønske er at fremkalde stemninger.

Med ”Snowbound” lykkes det Lisa M. Robinson at udtrykke en sansning af nuet, som samtidig antyder noget større, der ligger udover det tidslige øjeblik, kameraet indfanger.

Lisa M. Robinson (f. 1968) har studeret fotografi på Savannah College of Art and Design (Savannah) og engelsk på Columbia University (New York). Hun har vundet flere priser, og den 13. oktober 2006 modtager hun prisen ”Outstanding Alumnus Award” på Savannah College of Art and Design.

”Snowbound” er Lisa M. Robinsons første udstilling i Europa. Galleri Image udgiver i samarbejde med Jack Leigh Gallery (Savannah, USA) et udstillingskatalog med tekst af Birgitte Hjort Jaritz.

Velkommen til fernisering, fredag den 6. oktober kl. 16 – 18
Lisa M. Robinson vil være til stede under ferniseringen.

Åbningstider: tirsdag – søndag kl. 13 – 17
KulturNat fredag d. 13. oktober 2006 kl. 20.30 i Galleri Image: Haiku og fotografi

Verden / én farve
Og vindens / hvislen
Det er / vinter

Omgivet af udstillingen ”Snowbound” oplæser digter og billedkunstner Astrid Gjesing klassiske japanske haiku.

Gratis entre.

Galleri Image
Vestergade 29
8000 Århus C
tel/fax: 8620 2429
www.galleriimage.dk