Interview med Ulrik Heltoft om udstillingen "The One Broken Into Two"

[Galleri Image]:
Konceptkunst betyder egentlig idé-kunst, og det er en kunstretning, hvor kunstneren er meget optaget af tankerne bag kunsten. Dine kunstværker er i høj grad baseret på idéer og tanke-eksperimenter, så det er oplagt at kalde dig konceptkunstner.

Ser du en vigtighed i, at beskueren kender konceptet, der ligger til grund for det enkelte kunstværk?
Ud over værkernes titler, er der ingen tekster til værkerne, der formidler idéerne. Mener du, at udstillingsstedet bør tage denne formidlingsopgave, eller har det færdige kunstværk løsrevet sig fra idéen, således at den videre betydningsdannelse er overladt til beskueren?

[Ulrik Heltoft]:
Fortolkningen af værker er subjektiv og i sidste ende op til beskueren. Det kan være en fordel, at udstillingsstedet giver supplerende oplysninger om værkernes tilblivelse. Det må være op til beskueren at vælge, om det, der ligger til grund for værket, er vigtig for oplevelsen og forståelsen.

___

[Galleri Image]:
"52 cards" er et dias-værk, hvor man ser kroppen af en kvinde, der deler kort. To dias-apparater samarbejder om at skabe dette meget levende og rumlige billede. Værket er et resultat af en dialog med den amerikanske kunstner Miljohn Ruperto.

Fortæl om indholdet i det samarbejde, der førte til "52 cards".

[Ulrik Heltoft]:
Jeg bad Miljohn Ruperto forfatte et værk til mig. Det er første led i en række arbejder, hvor jeg udfører andres idé om et værk til min kunstneriske praksis.

___

[Galleri Image]:
I videoværket "de freson…" ser man to mænd sidde på en træstamme i en skov. Den ene hvisker noget til den anden, som derefter siger sætningerne højt. Lydsiden er domineret af en larmende rågekoloni, så man må spidse ører for at høre, hvad han siger. Man opdager, at hviskelegen har gjort ordene uigenkendelige. Hviskelegens eksperimenterende koncept er gammelkendt, men alligevel virker denne korte film nyskabende. Den emmer af mystik.

Værket kan opfattes som at omhandle kommunikationens betydningstab, men det kan også tolkes som, at nyskabelser - nye betydninger - netop opstår gennem kommunikationen. Hvilke tanker lægger du selv i værket?

[Ulrik Heltoft]:
Lidt som hvis man følger en sti i skoven og opdager en lysning, et væltet træ og en skovsø. Det kan opfattes som en helt unik oplevelse, næsten som var man den eneste, som har opdaget alt dette, selvom vi udmærket ved, at vi jo går på en nøje tilrettelagt sti, som vil føre os til lysningen, forbi det væltede træ for til sidst at ende ved skovsøen. Vi vil gerne forføres.

___

[Galleri Image]:
Dias-værket "The One Broken Into Two" viser et billede taget i mørke af et drivhus, der er kraftigt belyst. Værket har sin titel tilfælles med udstillingen. Denne titel er af mere filosofisk karakter end de nøgterne beskrivelser, man oplever ved dine andre fotografier på udstillingen. Motivet med det oplyste - næsten spøgelsesagtige - drivhusskellet virker ligeledes dybsindigt og omgivet af mystik, hvilket forstærkes af lysbilledets immaterielle karakter.

Hvilke overvejelser gør du dig om dine værkers materielle fremtræden?

[Ulrik Heltoft]:
Materialer indeholder oplysninger og historier, som jeg bruger som et fortællende element i mine arbejder og nogle gange som struktur for installeringen af udstillingen. Det er måske et tilfælde, at podiet som bærer diasværket "The One..." har et bærende "grid" i blankt metal fyldt ud af mørke felter, måske er det nøje planlagt. I begge tilfælde kan det give oplysninger om værkets tilblivelse, som blev sat i gang med lysets hastighed.

___

[Galleri Image]:
Dine seks indrammede fotografier har nogle meget beskrivende titler: "A Man removing a pressed flower from a book", "A deserted thoroughfare. In the foreground a street lamp", "A very old, very sturdy oak", "A violinist playing, the mute in position", "Two men wearing clogs in the snowy weather stamp their soles together to warm their feet" og "A man, bust only, in profile (right profile) aiming at something with a pistol (one cannot see what he is aiming at)".

I stil med titlerne er fotografierne meget skarpe og detaljerige registreringer. Dette nøgterne sprog foregiver, at motiverne er ligetil - værket er det, du ser. Men spørgsmålene rejser sig, for hvorfor er netop disse motiver udvalgt, bærer de en dybere betydning? Billedernes nummereringer 4, 5, 8, 22, 34 og 54 antyder, at man kun ser et udsnit af noget større. Hvad gemmer denne fotoserie på?

[Ulrik Heltoft]:
Serien består af 59 billeder, som jeg arbejder på i øjeblikket. Titlerne er fundne tekster, som jeg iscenesætter til mindste detalje. En større del af serien vil blive udstillet i København hos Kirkhoff til efteråret.

[Galleri Image]:
De indrammede fotografier er overvældende skarpe, men samtidig har du øje for det slørede. F.eks. i "A violinist playing, the mute in position" ser man, at billedet opnår stor dybdevirkning i kraft af samspillet mellem det fokuserede og det slørede.

Hvad er det for en teknik, du bruger som fotograf, for at skabe disse skarpe billeder?

[Ulrik Heltoft]:
Billederne bliver taget med et specialbygget storformat kamera, som giver mulighed for at lave billeder med meget lille dybdeskarphed. Samtidig er det meget langsomt at arbejde med, da man kun har en eksponering til rådighed ad gangen. Det kræver koncentration i selve optagelsen af fotografiet og giver et negativ med meget høj opløsning.

___

[Galleri Image]:
Fotografi har været forbundet med begrebet konceptkunst siden 1960'erne, hvor konceptkunsten opstod. Konceptkunsten var præget af, at idéen om kunstværket er vigtigere end den materielle udførelse. Resultatet var ofte værker udført som dokumentation i form af billeder, tekst, diagrammer, video eller fotografier. Du arbejder netop med fotografi og video, men dine værker adskiller sig fra det traditionelle konceptkunst-begreb ved at være mere end blot dokumentation.

Hvordan betragter du forholdet mellem konceptkunst og fotografiet som kunstart?

[Ulrik Heltoft]:
Det er meget svært at udføre et værk, hvor den materielle udførelse skal være så transparent som mulig for på den måde at forstærke ideen. Eller sagt på en anden måde, der skal de helt rigtige materialer til, og det skal udføres meget præcist for at virke. Det er en æstetik som kan benyttes, en svær men flot genre, når det lykkes.

___