Kostas Kiritsis, Polen

 “Self-Portraits”

Kommentar til Henrik Broch-Lips' anmeldelse af Kostas Kiritsis på Galleri Image. 

Når anmeldere mangler kontakt til virkeligheden.
I sin anmeldelse af udstillingen Self-Portraits (af Kostas Kiritsis) bruger Henrik Broch-Lips (HBL) en del krudt på at kritisere katalogteksten for at være vildledende og for filosofisk-akademisk. Teksten har inden trykning været gennemset af kunstneren, som har godkendt beskrivelserne af værkerne - og i øvrigt var meget glad for den måde, teksten fortolkede hans billeder. HBL baserer sin kritik på det faktum, at hverken skribent eller kurator har set originalerne før selve udstillingen, og derfor får HBL bekræftet sin fordom om at akademikere mangler kontakt til virkeligheden. Dette bør få en oplysende kommentar med på vejen, for det er nemlig ofte sådan det foregår i den levende galleriverden, fx når man ikke lige kan tage et smut til NY, hvor Kostas Kiritsis bor. Når man vil udstille nogle spritnye værker, som ikke har været vist før, må man som kurator tage beslutninger om det baseret på sit hidtidige, grundige kendskab til kunstnerens produktion og på de forskellige typer reproduktioner og beskrivelser, som han sender. Og det viste sig jo at være en rigtig beslutning - også HBL syntes om udstillingen. En katalogtekst om helt friske værker, som kunstneren bogstaveligt talt først kommer med under armen to dage før udstillingsåbning er én måde at formidle dem på, en anmeldelse af det færdige show er en anden.
Endelig må diskussionen om formidlerens fravær overfor værkerne, som HBL tager op, siges at have mange interessante perspektiver, som det vil være for pladskrævende at debattere her (fx spørgsmålet om, hvorfor man bliver ved med at dyrke Originalen som den eneste 'sande' måde at betragte et fotografisk baseret værk på). Men når vi af ganske konkrete årsager arbejder på afstand af den fysiske original, må vi kompensere med nærvær i kommunikationen med kunstneren. Et privilegium som man i øvrigt end ikke har som kunsthistoriestuderende, hvor langt størstedelen af de værker man ser, beskriver og fortolker netop er - fotografiske gengivelser af verdenskunsten.
Med venlig hilsen
Beate Cegielska og Louise Wolthers

se flere fotografier        Anmeldelse i Aarhus Stiftstidende