|
December
Jacob
Nielsen
"Ercan"
27.
nov. - 19. dec. 2004

Ercan er et visuelt manipuleret video-loop, som
ved første øjekast viser to drenge der jonglerer en
fodbold frem og tilbage imellem dem, men ved nærmere eftersyn
viser det sig, at det er en og samme dreng, der står i begge
sider af skærmbilledet. Videoen fremstår hermed som
en forskudt spejlingsvideo, der gennem den komplekse bearbejdning
af det dagligdags billedmateriale skaber en svært definerlig
filmisk situation. Jacob Nielsen transformerer et velkendt scenarie
om til en slags repetativ tilstand, der gennem legen med manipulation
af virkeligheden forvirrer beskuererens visuelle perception. Video-loopet
er konstrueret på en måde, så drengene hele tiden
holder bolden i luften, og den kan på poetisk vis handle om
drømmen om aldrig at tabe bolden.
Jacob Nielsen (f.1975) bor og arbejder i Århus.
Han er uddannet ved Det Jyske Kunstakademi i 2003.
Demorummet er et udstillingsrum, et appendiks,
vendt mod det offentlige rum uden for galleriet.
I demorummet vises der skiftende, mindre udstillinger, både
videoer og installationsprojekter, specielt skabt til dette rum.
Demorummet er en selvstændig del af galleriets aktiviteter.
|