Galleri Images
demorum præsenterer Solnedgang af Anne Skole
Overgaard
Fra d. 26/8 til d. 25/9 kan man
se solen gå ned i Vestergade i Århus.
En smuk og storslået naturoplevelse stråler
ud fra et kældervindue til gadens forbipasserende.
Anne Skole Overgaard, studerende
på Det Jyske Kunstakademi, har malet solnedgangen
på en plexiglasplade i vinduet som belyses
indefra. Hver aften i sommerferien har hun fotograferet
solnedgangen, og et af disse fotos er "Solnedgang"
malet efter. En solnedgang ligner ofte et stort
abstrakt maleri på himlen, og ligesom et
maleri, er hver solnedgang unik. Derfra stammer
en del af kunstnerens inspiration til værket.
Fra hverdagens nære univers
maler hun ofte motiver som både ser abstrakte
og figurative ud på én gang. Solnedgangen
er umiddelbart en anden slags motiv. En smuk og
flygtig romantisk kliché. Men ved at placere
solnedgangen i kældervinduet i Vestergade
sættes den ind i gadens almindelige hverdagsrum.
Måske repræsenterer den hverdagens
længsel efter noget andet.
Webloggen på www.anneskole.dk
viser arbejdsprocessen bag "Solnedgang"
Fernisering: Fredag d. 26. august
kl. 16-18, Vestergade 29, 8000 Århus C.
Udstillingsperiode: 26. august
25. september. Åbningstider: Hele
døgnet.
Pressebilleder i høj opløsning
fås ved henvendelse til info@galleriimage.dk